Rasmus Ploug Jørgensen

Officielt: Aston Villa henter Ollie Watkins

Den 24-årige angriber kommer til klubben fra Thomas Franks Brentford.
Premier League-klubben Aston Villa, der med nød og næppe undgik nedrykning til den anden bedste engelske række i sidste sæson, har tangeret deres egen transferrekord og hentet den 24-årige angriber, Ollie Watkins, i Championship-klubben Brentford. Prisen skulle lyde på omkring 180 millioner kroner. Med diverse bonusser kan prisen komme helt op på 270 millioner kroner.

Watkins, der blev Brentfords topscorer med 25 mål i sidste sæson, genforenes med Aston Villas nuværende manager, Dean Smith, som hentede ham til netop Brentford tilbage i 2017, da Smith var manager der.

- Jeg er så glad for skiftet til Aston Villa og genforeningen med Dean Smith som min manager. Jeg kan ikke vente med at bære Aston Villa-trøjen i Premier League. Jeg vil gøre noget specielt her i klubben og score mange mål, udtaler Watkins til klubbens officielle hjemmeside.

Aston Villa starter deres 2020-2021 Premier League-sæson mandag d. 21. september i en hjemmekamp mod Sheffield United.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER