Nicolai Christensen

Spanier valgte Arsenal over Real Madrid

Arsenal kunne i går offentliggøre, at spanske Dani Ceballos ville vende tilbage til klubben på en lejeaftale gældende for den kommende sæson.
Dani Ceballos var i sidste sæson på lån i Arsenal, hvor han specielt efter covid-19-genopstarten imponerede de fleste. Det har fået Arsenal til at hente spanieren tilbage til klubben og endnu engang på en lejeaftale denne her gang gældende for 2020/21-sæsonen. Men at vende tilbage til Arsenal var ikke den eneste mulighed, som den boldstærke spanier havde.

I et interview på Arsenals officielle YouTube-kanal blev Ceballos spurgt ind til, hvorfor valget faldt på Arsenal, og om det var rigtigt, at han havde andre muligheder.

- Det er rigtigt, at jeg havde andre muligheder, heriblandt at blive i Real Madrid og vende tilbage til den spanske liga, hvor der var hold, som var interesserede i mig. Jeg talte med manageren (Mikel Arteta, red.) sidste sæson før finalen (FA Cup-finalen, red.), og fortalte ham, at jeg ville blive og vinde titler med Arsenal, lød det fra Ceballos til Arsenals YouTube-kanal.

I interviewet bliver spanieren, der stadig er ejet af Real Madrid, spurgt indtil hvordan det er at være en del af det projekt, som Mikel Arteta er i gang med i klubben.

- Jeg tror, at alle kan se, hvad det er, Arteta gør i klubben. Han har kun været her i seks måneder, otte måneder. Der var tre turneringer vi kunne kæmpe med i. Vi blev slået ud i Europa League, ufortjent i mine øjne, men vi vandt FA Cuppen og Community Shield, som var fuldt fortjente titler.

Arsenal har lejet spanieren for den kommende sæson, han er derfor stadig ejet af Real Madrid, men denne gang går der rygter om, at Arsenal har en mulighed for at købe Ceballos når leje-aftalen udløber.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER