Jonathan Kjær Troelsen

Torsdagens internationale rygter

Så er dagens internationale rygter kommet, hvor blandt andet Edinson Cavani og Rodrigo Moreno er til spekulation.
Lyons sportsdirektør fortæller, at klubbens midtbaneprofil Houssem Aouar kan forlade Lyon denne sommer. Klubber som Arsenal, Manchester City og Juventus skulle alle følge den 22-årige tæt. (Daily Mail)

Juventus har kontaktet Arsenal med henblik på at hente den franske angriber Lacazette. (CalcioMercato)

Napoli er tæt på at kunne skrive under med den 22-årige forsvarsspiller Gabriel Magalhaes for 180 millioner kroner, der kommer fra Lille. Det kan give plads til, at Napoli kan sælge eftertragtede Kalidou Koulibaly (Manchester Evening News)

Atletico Madrid har Eibars Marko Dmitrovic som deres førsteprioritet denne sommer. Den serbiske målmand skal agere backup for Jan Oblak. (Goal)

Det forventes, at Juventus afgiver et bud på 164 millioner kroner for højrebacken Sergino Dest fra Ajax. (La Stampa)

Inter er tæt på at hente Sandro Tonali fra Brescia. Overgangssummen for italieneren skulle være omkring 75 millioner kroner med yderligere klausuler for 186 millioner kroner. (Corriere dello Sport)

Champions League-semifinalisterne fra Paris Saint-Germain er interesserede i Rodrigo Moreno fra Valencia. Han er udset til at være afløser for Edinson Cavani, som rygtes væk fra Paris. Dog skulle Valencia forlange 300 millioner kroner for angriberen. (Le10Sport)

Lazio og Napoli har øjnene rettet mod den spanske venstreback Sergio Reguilon, som i øjeblikket er på udlån fra Real Madrid til Sevilla (Marca)

Valencia har sat de fleste spillere til salg efter en skuffende sæson og rod i økonomien. Det har tiltrukket mange klubbers opmærksomhed. (Marca)

Benfica er i førersædet i forhold til at hente en klubløs Jan Vertonghen. Portugiserne skulle også være interesserede i Cavani fra PSG. (The Sun)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER