Raymund Nelausen

Onsdagens engelske rygter

Mikel Arteta er på jagt efter kantspillere, United går efter Barcelona-spiller og Jose Mourinho vil gå amok i transfervinduet. Her er dagens rygter fra England.
Mikel Arteta leder efter forstærkninger til Arsenal. Udover at være tæt på Willian, går han også efter Ajax´ Quincy Promes. Den 28-årige angriber har i den sæson scoret 16 mål og lagt op til fire scoringer, og Arteta håber, at han kan få Promes til London hurtigst muligt (The Sun).

Arsenal har dog også udset sig en kantspiller i Juventus. Her vil de hente Douglas Costa i en byttehandel, der sender Alexandre Lacazette den anden vej (Tuttomercato).

Southampton har fået penge i kassen efter, at de solgte Pierre-Emile Højbjerg til Tottenham. Nogle af dem går nu til købet af Mohammed Salisu fra Real Valladolid. Forsvarsspilleren har været fast mand i La Liga, og er nu på vej videre for at give danske Jannik Vestergaard konkurrence (Daily Mail).

Det er stadig usikkert, hvorvidt Jadon Sancho skifter til Manchester United eller ej. Nu har Manchester-klubben så valgt at gå efter en tidligere-Dortmundspiller i stedet. Ousmane Dembele fra FC Barcelona har længe været rygtet væk fra La Liga, og det vil Manchester United nu udnytte (ESPN).

Johan Lange og Aston Villa har udset sig Ollie Watkins fra Brentford. Watkins vil gerne spille Premier League, og da Brentford missede oprykningen, kan det sende angriberen til Birmingham (Sky Sports).

Selvom Tottenham i går præsenterede Pierre-Emile Højbjerg, er de slet ikke færdige med at handle ind. Jose Mourinho ønsker efter sigende at hente fem nye spillere til truppen. Her har han fokus på både en backup til Harry Kane og Hugo Lloris (Express).

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER