Wolverhampton - Sevilla

Europa: Europa League
WolverhamptonX R. Jiménez (Str. 13)
Schauinsland-Reisen-ArenaFuld tid0-1
Sevilla L. Ocampos (88)
LineupReferat

Kontrollerende Sevilla sender Wolverhampton ud af Europa League

Af Christian Bang Jensen

På et hovedstødsmål af argentinske Lucas Ocampos vandt Sevilla tirsdag aften 1-0 over Wolverhampton, og booker dermed billet til semifinalen ved Europa League.

Article image

Europa League har alle dage været Sevillas turnering. Fem gange i alt har den andalusiske klub vundet det lille europæiske trofæ, og 2020 kan stadig blive sjette gang, Sevilla vinder turneringen. Det står klart, efter det spanske mandsskab sent tirsdag aften vandt 1-0 over engelske Wolverhampton i den tyske by Duisburg.

Argentinske Lucas Ocampos har hele denne sæson været Sevillas mest værdifulde spiller, og han var også manden bag sejrsmålet, der faldt i kampens sidste minutter. Forud var gået en langtrukken og til tider låst og kedelig kamp, hvor Sevilla havde bolden, mens Wolverhampton stod godt og kompakt og satsede på omstillinger.

Sådan en fik det britiske hold allerede efter 10 minutters spil. Lynhurtige og bomstærke Adama Traore fik bolden på midten af egen banehalvdel, og efter en fantastisk drbiletur gled han ned mod Sevillas felt. Forsvarsspilleren Diego Carlos så sig nødsaget til at trække en nødbremse i feltet, hvilket kostede et gult kort. Den mexicanske angriber Raul Jimenez brændte dog et dårligt eksekveret straffespark på Sevillas marokkanske reservemålmand Bono.

Det var Wolverhampton eneste store mulighed i kampen, og det stod hurtigt klart, at selvom Sevilla ikke kunne spille sig igennem Wolves' betonforsvaret, så det alligevel svært ud for briterne, der stort set ikke havde fire sammenhængende afleveringer imellem sig på Sevillas banehalvdel gennem hele opgøret.

I stedet blev det en dødbold, der blev afgørende. På et af Sevillas 14 hjørnespark blev bolden spillet kort til Ever Banega, Han lagde et lavt indlæg ind i landsmand Lucas Ocampos’ pandebrask, som formåede at dirigerede bolden videre i mål.

Sevilla møder i semifinalen FC Københavns banemænd Manchester United i et nyt opgør mellem Spanien og England.

En bemærkelsesværdig statistik for ”De Røde Djævle” er, at når Sevilla spiller sig i Europa League-semifinalen, vinder de som regel turneringen. Det skete både i 2014, 2015 og 2016.

Relaterede artikler

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik