Fodbold nyheder

Martin Braithwaite til London-klub?

Af Nicolai Christensen

Ifølge rygterne skulle West Ham være interesseret i at hente danske Braithwaite til klubben.

Article image
Ritzau-Scanpix

West Ham skulle eftersigende være tæt på at skrive en kontrakt med Braithwaite fra FC Barcelona, hvis man spørg journalist Tom Sanderson, der er bosat i det spanske. Det kommer i kølvandet på rygterne om, at Braithwaite skulle være en af de spillere som Barcelona-træner Quique Setien, skulle være klar til at sælge, for at kunne finansiere køb af andre spillere.

West Ham skulle være klar til at give 148 mio. kroner for den danske landsholdsangriber, der i sin tid hos Barcelona har scoret et enkelt mål. Det er en pris, som er meget tæt på den, som den catalanske storklub betalte for Braithwaite, da de hentede ham i Leganes.

På trods af at repræsentere en af de største klubber i verden, kunne det også godt tænkes at have interesse for danskeren, der siden genopstarten af La Liga har spillet 403 minutter ud af 1260 mulige minutter. Braithwaite har tidligere været at finde i England, da han i 2017 skiftede til Middlesbrough, som han var ejet af, indtil han skiftede permanent til Leganes i sommeren 2019.

West Ham sluttede en skuffende Premier League-sæson på en 16. plads kun fem point fra stregen. Det ligger derfor i kortene, at London-klubben op til næste sæson vil hente forstærkninger ind.

Mere om Martin Braithwaite

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik