Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Stefan Lindahl

Immobile vinder “Golden shoe”

Ciro Immobile er sæsonens vinder af den gyldne støvle i Europa og Capocannoniere-titlen i Serie A.
Den 30-årige Lazio-målmager Ciro Immobile er sæsonens vinder den prestigefyldte gyldne støvle i Europa. Det cementerede angriberen med sin 36. Serie A-scoring i sæsonen i gårsdagens 1-3-nederlag til Napoli.

Udover den kontinentale titel har angriberen også andre bedrifter at smile over. Han blev nemlig også Capocannoniere, som man kalder topscorertitlen i Serie A, og så har han tangeret Gonzalo Higuains mål-rekord for flest scoringer i en enkelt sæson i den bedste italienske fodbold-række.

Immobile fortalte om de personlige titler til Lazio Style Channel:

- Jeg er super glad og stolt over, hvad jeg har præsteret, især når jeg kigger tilbage på, hvor jeg startede, og hvordan jeg er kommet i gennem det. Hvis du virkelig tror på noget, så bliver drømme nogle gange til virkelighed. Jeg vil mange gange sende min taknemlighed træneren, staben og mine holdkammerater, og jeg kan forsikre jer om, at disse rekorder er hele holdets fortjeneste.

- Også en stor tak til klubbens tilhængere, som har fået mig til at føle, at jeg er uundværlig for holdet, og det er jeg også meget stolt over. Jeg vil være et levende bevis på, at hvis man ikke giver op, så kan man opnå et hvert mål.

- Jeg er meget stolt over, at jeg nu har min egen plads i historiebøgerne. Jeg bliver helt rørt, når jeg tænker på, hvordan mine holdkammerater lykønskede mig efter mit hattrick i Verona (imod Hellas i 36. Serie A-spillerunde, red.). Det er, hvad sport handler om.

Den italienske angriber kom til Lazio fra Sevilla i sommeren 2016 for 70 mio. kroner efter mindre succesfulde udenlandsophold i netop Sevilla og Borussia Dortmund. I Serie A har Immobile dog aldrig haft problemer med at lave mål. 135 gange i 225 optrædener har målmageren nettet i hjemlandets bedste række. 103 for Lazio, 27 for Torino og fem for Genoa. De 135 scoringer gør ham til den 20. mest scorende spiller i Serie A’s historie.

Hvis en anden skal nå at overhale Immobile, som topscorer i Serie A, så er de nærmeste, som stadig har én kamp i hånden Francesco Caputo fra Sassuolo, som har 15 scoringer op til Lazio-angriberen, og Torino-kaptajnen Andrea Belotti, som har 20 scoringer op.

Begge scenarier virker dog dybt urealistiske, hvorfor vi her på Indkast sender et stort tillykke til Ciro Immobile med de personlige titler.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER