Fodbold nyheder

Medie:
United har henvendt sig til Milinkovic-Savic

Af Daniel Fisker

Manchester United har efter sigende genoplivet interessen for Sergej Milinkovic-Savic.

Article image
Ritzau-Scanpix

Lazio-profilen Sergej Milinkovic-Savic har tidligere været på blokken i Manchester United. Nu har tredjepladsen i Premier League og udsigten til Champions League i næste sæson – ifølge Foot Mercato – fået ”The Red Devils” til den serbiske midtbanespiller.

Det franske medie mener at vide, at Premier League-bronzevinderne allerede i sidste uge tog kontakt til Milinkovic-Savics repræsentanter. På Old Trafford drømmes der efter sigende om en midtbane-trio bestående af Milinkovic-Savic, Paul Pogba og Bruno Fernandes, fordi man ønsker at være konkurrencedygtige på den internationale scene.

Sidste sommer modtog Lazio et bud på 670 millioner kroner, men det var dengang ikke nok for Lazio-præsidenten Claudio Lotito. Den 25-årige midtbanespiller har siden da haft en god sæson, hvor han blandt andet scorede otte mål og leverede otte assists, mens han også var en af arkitekterne bag Lazios Champions League-kvalifikation i Serie A.

Milinkovic-Savic er et oplagt bud på en moderne og komplet midtbanespiller, hvorfor Manchester United ifølge Foot Mercato ikke er alene om at være interesserede i den catalanskfødte Lazio-profil. Chelsea, Tottenham, Paris Saint-Germain og Juventus skulle også være interesserede i Milinkovic-Savic.

Mere om Sergej Milinković-Savić

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik

Champions League - RB Leipzig - Atlético MadridChampions League - Manchester C - Lyon