Fodbold nyheder

Milan-kaptajn ude resten af sæsonen

Af Stefan Lindahl

AC Milan-kaptajnen Alessio Romagnoli vil være ude resten af sæsonen.

Article image
Ritzau-Scanpix

I går slog AC Milan deres direkte konkurrenter Sassuolo med 2-1 i kapløbet om kvalifikation til næste sæsons Europa League, og sikrede sig endegyldigt deltagelse i turneringen. Det blev dog ikke en helt smertefri sejr for milaneserne over klubben fra Emilia-Romagna.

Milans 25-årige kaptajn Alessio Romagnoli måtte efter godt en halv times spil forlade banen med smerter i læggen. Milans træner har til klubbens TV-kanal fortalt følgende:

- Romagnoli har et muskelproblem, som nærmest definitivt holder ham ude resten af sæsonen. Jeg er ked af et, fordi vi har spillet godt, og Alessio har spillet alle minutter i turneringen med stor kvalitet.

Også Romagnolis forsvarsskollega Andrea Conti, som allerede har tilbragt 416 ud af 1105 dage som Milan-spiller på tribunen på grund af skader, måtte lade sig udskifte tidligt i kampen. Derfor er begge spillere ude af kampen imod Atalanta på fredag. Det er dog ikke den eneste bet for træner Stefano Pioli. Eftersom både Ismael Bennacer og Theo Hernandez fik advarsler i Sassuolo-kampen, afsoner begge karantæne på fredag.

Milan er i forvejen ramt af skader i midterforsvaret, hvilket efterlader Pioli med kun to skadesfrie centrale forsvarsspillere i førsteholdstruppen i form af danske Simon Kjær og den unge italiener Matteo Gabbia.

Mere om Alessio Romagnoli

Mere om Milan

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik