Fodbold nyheder

Pioli-forlængelse kan betyde, at stjerne bliver i Milan

Af Stefan Lindahl

Stefano Pioli fortsætter sit arbejde i AC Milan, og det kan betyde, at Zlatan Ibrahimovic tager en sæson mere.

Article image
Ritzau-Scanpix

Sent i går aftes blev det officielt, at AC Milan og klubbens nuværende træner Stefano Pioli forlænger samarbejdet frem til sommeren 2022. AC Milans ejere virkede ellers fast besluttet på, at den tyske RB Leipzig-direktør skulle have det sportslige ansvar i klubben fra næste sæson, men sådan blev det altså ikke.

Nyheden om Piolis fortsatte rolle i AC Milan kan dog medføre en anden stor nyhed for Milan-tilhængerne rundt om verden omhandlende netop Zlatan Ibrahimovic. Ifølge det italienske medie Tuttosport kan det faktum, at Pioli bliver i klubben betyde, at den svenske superstjerne gør det samme.

Da jeg Milan vendte et truende 0-2-nederlag til en 4-2-sejr over Serie A-duksene Juventus, kunne Milans svenske talisman ikke dy sig fra at komme med en opsigtsvækkende kommentar. Til mediet DAZN fortalte svenskeren:

- Jeg er præsident, jeg er spiller, og jeg er træner. Det eneste negative er, at jeg kun bliver betalt for at være spiller. Havde jeg været i klubben fra sæsonens start, så havde vi vundet “Scudettoen”.

Nu kan det muligvis være, at Ibrahimovic, som bliver 39 år i oktober, får lov til at bevise om en sådan påstand kan holde.

Zlatan kom tilbage til Milan efter otte år væk fra Italien, da han i januar skiftede på en fri transfer fra amerikanske LA Galaxy. Siden Ibrahimovic er kommet tilbage til klubben, har han scoret syv mål og leveret fire assist i 15 liga-kampe. I samme periode har milaneserne i Serie A vundet elleve kampe, spillet fem uafgjort og kun tabt to.

AC Milan slog i går Sassuolo med 2-1 i ligaen, og det betyder, at storklubben i den kommende sæson igen skal kæmpe i en kontinental turnering. Efter kampen blev Zlatan Ibrahimovic interviewet og spurgt omkring sin fremtid, som han svarede følgende til:

- Jeg har stadig tre kampe og ti dage tilbage her, men ingen har informeret mig omkring noget, og jeg havde egentlig ikke forventet andet.

Det er ikke første gang, at Ibrahimovic har ytret sig omkring sine fremtidsplaner. Tidligere i juli-måned sagde svenskeren følgende til det italienske medie Gazzetta dello Sport om netop det emne, hvor der også blev spurgt ind til hans tanker omkring Europa League:

- Ibra er her, Ibra tager hånd om det. Jeg er nødt til at være her, ellers mister i alle jeres fans. Jeg ved ikke, om der vil være en anden klub efter Milan. Jeg kan ikke lide at lukke dørene til andre muligheder. Jeg vil kun være et sted, hvor jeg er i kontrol. Ikke et sted, hvor ord ikke er noget værd. Jeg har stadig så meget passion, for hvad jeg gør.

- Ibra er ikke en spiller til Europa League, og Milan er ikke en klub, som hører til i Europa League.

Mere om Zlatan Ibrahimović

Mere om Milan

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik