Stefan Lindahl

Moggi langer ud efter kritikkere

Den tidligere direktør i Juventus, Luciano Moggi, langer i et interview ud efter dem, som har kritiseret Juve efter kampen imod AC Milan.
Tirsdag tabte Juventus til AC Milan for første gang siden 2016. Det var dog ikke bare et nederlag. Serie A-duksene var foran med 2-0, før de satte føringen over styr, og indkasserede tre Milan-scoringer på seks minutter.

Den tidligere direktør i Juventus, Luciano Moggi, forstår dog ikke, hvorfor hans tidligere arbejdsgiver er blevet kritiseret ovenpå kampen, fortæller han i et interview med Radio Bianconera:

- Efter at have hørt al kritikken læste jeg avisen, og sagde: Vis mig tabellen. Jeg troede, at vi var blevet overhalet, men jeg så, at vi stadig er nummer et, så måske er der noget galt med deres vurderinger. Hvis Juventus er nummer et, så betyder det, at de har gjort det, som de skal. Desværre kan man spille en dårlig kamp.

Moggi analyserede også på kampen i interviewet, og fortalte:

- Juve har slappet af efter resultatet i Lecce-kampen, men så fandt de plads til (Adrien) Rabiot (målscorer til 1-0, red.), og så gjorde (Cristiano) Ronaldo det til 2-0, og så faldt roen over Juventus, en ro, som du ikke kan tillade i fodbold.

- Foran os, var en meget livlig modstander, og vi må også acceptere nederlag.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER