Det læser brugerne på INDKAST lige nu

England: Premier League
FT
0 - 3
(0 - 2)
Brighton
Manchester U
M. Greenwood (16), B. Fernandes (29), B. Fernandes (50)
StillingReferat
Kasper Duelund Jensen

United sejrede sikkert over Brighton

Bruno Fernandes var med to scoringer afgørende for sikringen af de tre point.
Der blev tirsdag aften spillet en vigtig kamp mellem top og bund i Premier League, da Brighton tog imod Manchester United hjemme på Amex Stadium. Her var missionen for hjemmeholdet at komme længere væk fra nedrykningsstregen, mens gæsterne derimod skulle forsøge at spille sig tilbage på den femteplads, der i lørdags blev overtaget af Wolverhampton.

Det var United, der som forventet hurtigt tog styringen med kampen. Den fine start kastede tilmed en fortjent to måls-føring af sig i første halvleg. Mason Greenwood og Bruno Fernandes stod for de to scoringer, der begge blev sat ind ved nærmeste målstolpe.

I anden halvleg kom Brighton noget bedre med. Men lige lidt hjalp dette, da Bruno Fernandes kun fem minutter efter pausen havde sørget for at lukke og slukke for spændingen om resultatet med sin anden scoring i kampen.

Brighton havde i den resterende del af kampen flere gode muligheder for at pynte på måltavlen med en reducering. Ind ville bolden dog ikke for Graham Potters mandskab, der derfor endte med at tabe 0-3 til "De Røde Djævle".

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER