England: Championship
FT
0 - 3
(0 - 1)
Reading
Brentford
Simon Lindgren

Brandvarme Brentford vinder igen

Brentford fortsætter jagten på en plads i Premier League. Tirsdag aften vandt klubben igen.
Brentford har vundet samtlige kampe efter genstarten af Championship, og London-klubben lægger pres på de øvrige tophold. Tirsdag aften tog Brentford endnu et skridt mod chancen for at spille Premier League efter sommerferien. Det skete med en komfortabel sejr på 3-0 ude mod Reading. Dermed sætter Thomas Franks mandskab sig tungt på tredjepladsen i Championship samtidigt med, at de ånder Leeds og West Bromwich i nakken på henholdsvis første- og andenpladsen.

Danskerklubben har været godt spillende efter coronapausen og ligger lige nu med 69 point med seks kampe tilbage. Der er da heller ikke langt op til West Bromwich på andenpladsen. West Brom har nemlig 71 point, men har dog en kamp i hånden. Kan Brentford snige sig op på en af de to øverste pladser, så er holdet sikret en sæson i den bedste engelske række. Ender de derimod mellem 3. - og 6.-pladsen, så skal de spille playoff-kampe om den sidste plads i Premier League.

Dagens sejr til Brentford bød da også på masser af spilletid til de danske spillere i klubben. Christian Nørgaard, Emiliano Marcondes og Henrik Dalsgaard startede inde, mens Mads Roerslev blev skiftet ind efter 81 minutter. Mathias Jensen sad desværre ude med en skade.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER