Fodbold nyheder

Juventus jagter ideel angrebsmakker til Ronaldo

Af Henrik Varbøl Andersen

Torino-klubben har indstillet sigtekornet på Arsenal-angriber, som endnu ikke har forlænget kontrakten, der udløber i 2021.

Article image

Pierre-Emerick Aubameyang og Christiano Ronaldo kan blive den frygtede angrebs-duo, som Juventus-træner Maurizio Sarri vil få til rådighed allerede fra næste sæson, skriver mediet Le10 Sport ifølge TeamTalk.

Juventus anser angiveligt Gabon-angriberen som en drømme-makker til Ronaldo i angrebet fra næste sæson. Ifølge Le10 Sport har de italienske-mestre allerede taget kontakt til Arsenal i håb om, at de kan blive enige om en handel.

Aubameyang har kontraktudløb i 2021 med London-klubben, og rygterne har flere gange været fremme om, at han ønskede at prøve noget nyt. Den tidligere Arsenal-kriger Emmanuel Petit har endda til mediet Paddy Power udtalt, at Aubameyang skal forlade Arsenal, skriver TeamTalk:

- Hvis jeg var Pierre-Emerick Aubameyang, ville jeg forlade Arsenal. Der er lidt kvalitet i holdet, men når du kommer til en klub i dag, vil du gerne opnå store ting. Men kom nu folkens Arsenal er ikke det samme længere. Det er blevet en gennemsnitlig klub. Jeg har ondt af fansene, og de mennesker som elsker klubben.

Gabon-angriberen har dog gjort sit i denne sæson for at gøre ”The Gunners” til et tophold med sine 20 mål i 34 kampe. Med kontraktudløb i 2021 har rygterne længe svirret, og en del af Europas-storklubber har angiveligt budt sig til. Barcelona og Inter har tidligere været nævnt som store beundrere af angriberen.

Hvem ved om udsigten til et partnerskab med den portugisiske-verdensstjerne Cristiano Ronaldo, og muligheden for at spille for en italiensk storklub er det, der skal til for at den ombejlede Pierre-Emerick Aubameyang vælger at ende sit ophold i London.

Mere om Juventus

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik