Stefan Lindahl

Atalanta jagter Inter-talent

Atalanta har henvendt sig til Inter med et ønske om at hente Sebastiano Esposito.
Serie A-klubben Atalanta er meget interesseret i Inters unge talentfulde angriber Sebastiano Esposito. Ifølge Sky Sport Italia har Atalanta formlen til en eventuel transfer klar.

Inter er dog ikke så fristet ved tanken om at miste en talentfuld spiller fra eget akademi, hvorfor milaneserne vil kæmpe med næb og klør for at sikre en tilbagekøbsklausul i en eventuel handel.

Der er i øjeblikket larm omkring den 17-årige italiener. Han har angiveligt lige afvist at forlænge sin kontrakt med Inter, og efter sigende har han opsagt sit samarbejde med sin agent. Det er den ballade, som Atalanta vil handle på.

Udover Atalanta nævnes også et leje-ophold hos Hellas Verona som en mulighed for italieneren. Espositos kontrakt med Inter udløber i 2022.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER