Real giver United og Liverpool Havertz-hovedpine
Havertz lignede en mand på vej til England, men nu har Real meldt sig ind i kampen.
Real Madrid har for alvor intensiveret jagten på Kai Havertz fra Leverkusen, efter de skulle have tilbudt tyskerne næsten 600 millioner kroner for stortalentet, skriver Express.
Liverpool og Manchester United lignede længe to af de mest seriøse bejlere til den unge tysker, men nu har Real for alvor lagt sig i førersædet.
Havertz har været på flere storklubbers radar i denne sæson, og han har indtil videre scoret 15 mål og lavet otte assists i 38 kampe i indeværende sæson.