LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Fisker

Liverpool-lejesvend: Underligt at spille uden fans

Liverpool-lejesvenden Marko Grujic har givet et indblik i, hvordan det er at spille uden tilskuere.
Marko Grujic har gang i sin anden sæson som lejesvend i Hertha Berlin. Denne sæson er dog noget helt særligt grundet coronavirussen, som satte Bundesligaen på pause i godt og vel to måneder.

Nu er Bundesligaen dog genoptaget uden tilskuere på lægterne, hvilket – efter to spillerunder – har fået den 24-årige serber til at reflektere. Det bliver ligeledes uden tilskuere, når holdkammeraterne fra Liverpool igen skal i aktion.

- Det er en smule underligt, når man spiller uden fans, udtaler Marko Grujic ifølge Evening Standard.

- Det er noget andet. Det føles lidt som en træningskamp, men det er stadigvæk meget bedre end den situation, hvor vi bare sad derhjemme og lavede øvelser.

- Den første (kamp, red.) var selvfølgelig den mest mærkelige, men så bliver man vant til det. Man kan høre alting på banen – de andre trænere og de andre spillere – så det er lidt underligt.

- Der er ingen energi fra fansene efter en god dribling eller en god aflevering eller noget, men sådan er det.

- Der kommer til at gå tid, før tingene bliver normale igen, så vi er nødt til at tilpasse os. Vi må tilpasse os.

Liverpool købte Marko Grujic i Røde Stjerne i januar 2016, hvorefter han straks blev sendt tilbage til Røde Stjerne på en lejeaftale. Serberen, som har spillet 14 førsteholdskampe, har siden været udlejet til Cardiff og Hertha Berlin.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder