Annemette Svane

Kudus: Sjovt at jagte tredjepladsen

Mohammed Kudus åbner i et interview op for FC Nordsjællands mål for sæsonen.
FC Nordsjællands Mohammed Kudus fortæller i et interview, hvordan han ser på genoptagelsen af Superligaen, og samtidig åbner han op for Nordsjællands ambitioner for den restende del af sæson. Kudus udtaler sig i et interview til FCN’s egen hjemmeside:

- Så selvom pausen måske kommer til at have en betydning for vores præstationer, skal det ikke fjerne vores øjne fra målet. Vi skal stadig gå ind i kampene med den samme mentalitet og den samme energi, som vi havde tidligere på sæsonen.

- Nu har vi to hårde kampe, som vi først skal igennem, inden Superligaen bliver opdelt. Det er klart, at vi går efter at komme i top-6, så vi er med i mesterskabsspillet. Efter kampen mod FC Midtjylland skal vi sætte et nyt mål, men det kunne da være sjovt at jagte tredjepladsen, så vi kan spille europæisk fodbold næste sæson. Det vigtigste er dog at tage én kamp ad gangen.

Inden Superligaen blev sat på pause på grund af corona, havde den nordsjællandske klub vundet tre kampe og spillet en enkelt uafgjort, og var derved inde i en god stime. FC Nordsjælland skal fredag spille deres første kamp efter corona-pausen mod Silkeborg.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER