Simon Lindgren

Lewandowski vs. Haaland

Tirsdag aftens opgør mellem Bayern München og Borussia Dortmund kan blive et målrigt et af slagsen. De to hold er nemlig i besiddelse to af de giftigste angribere i verden lige nu.
En af de allerstørste kampe i den tyske Bundesliga har gennem de seneste år været mellem Bayern München og Borussia Dortmund, og denne sæson er ingen undtagelse. De to hold er placeret på henholdsvis første- og andenpladsen med blot fire points forskel. Opgøret mellem de to tyske mastodonter er som regel meget målrige og ni ud af de seneste ti opgør er da også endt med mere end tre mål i kampene.

To af dem, der skal sørge for målene i tirsdagens opgør er polske Robert Lewandowski og norske Erling Haaland. De to målmaskiner har været brandvarme i indeværende sæson.

Mål i Bundesligaen:

Lewandowski: 27 mål i 25 kampe.
Haaland: 10 mål i 10 kampe.


Mål i Champions League:

Lewandowski: 11 mål i 6 kampe.
Haaland: 10 mål i 8 kampe.


Mål i DFB-pokalturneringen:

Lewandowski: 3 mål i 3 kampe.
Haaland: 1 mål i 1 kamp.


Samlet antal mål:

Lewandowski: 41 mål i 35 kampe.
Haaland: 21 mål i 19 kampe.

Det er nogle fantastiske scoringsgennemsnit fra de to målmagere. Der er dog også værd at nævne, at Erling Haaland først skiftede fra RedBull Salzburg til Dortmund i januars transfervindue. Inden da nåede han at score 16 mål i 14 kampe i den østrigske Tipico Bundesliga. Tirsdag aften møder Lewandowski og Haaland så hinanden for første gang, og det bliver spændende at se, hvem af de to, der kommer til at juble efter opgøret.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER