Mike Hjulmand

Lokalbrag skal genstarte ligaen

Første kamp når La Liga starter op kan meget vel blive et lokalbrag.
Først blev det Bundesligaen, derefter fulgte den danske Superliga og nu kan den næste store liga meget vel snart nærme sig en genstart. De spanske myndigheder har nemlig givet lov til, at La Liga kan genoptages fra den 8. juni. Den første kamp når La Liga starter op kan meget vel blive et lokalbrag, nærmere bestemt Sevilla – Real Betis den 11. juni.

- Muligheden for, at vi har en kamp den 11. juni er til stede. Det vil dog være den eneste kamp den aften og med en hyldest til de mennesker der er døde af coronavirus, fortæller La Liga-præsident Javier Tebas til Movistar.

Kampstart vil formentlig blive klokken 22, hvis Sevilla-derbyet spilles den 11. juni.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER