David Nielsen: Jeg er ikke statsminister
I går sagde statsminister Mette Frederiksen, at det var godt at journalist Henrik Qvortrup ikke var statsminister… et job, som AGF’s træner David Nielsen vist heller ikke vil have!
- Jeg tænker, at det er dejligt for os. Det er vigtigt, vi kommer i gang. Der er mange, der har brugt mange timer på at få det til at lade sig gøre. Det har jeg stor respekt for. Det har ikke været nemt. Det har hele tiden ændret sig, protokoller og alt muligt. Jeg glad for, at det er på plads på et rent politisk niveau, og så skal vi andre koncentrere os om at udføre det. Vi skal ikke koncentrere os om alt muligt andet.
Sådan siger David Nielsen i dagens udgave af Jyllands-Posten. AGF skal den 28. maj møde Randers og træner Nielsen er klar, men han vil ikke blande sig i politiske beslutninger:
- Det er ikke op til trænerne, hvad der skal ske. Nu skal vi udtale os om en masse ting. Og sandsynligheden for at træde folk over fødderne, hvis vi skal svare på spørgsmål af politisk karakter, er rimelig stor. Derfor vil jeg gerne have mig frabedt at svare på de spørgsmål. For jeg er ikke statsminister. Jeg er træner for AGF, og Superligaen begynder snart.