Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Frederik T. Sørensen

Ny spiller bryder regler for fest

Ny mand tilføjes til listen over spillere, der har forbrudt sig på anvisninger.
Real Madrids Luka Jović var den første fodboldspiller til at komme i offentlig modvind, da han i marts blev set feste i Beograds gader på trods af, at han var i hjemmekarantæne, efter at han var vendt hjem til Serbien fra Madrid.

Jovic’ landsholdskammerat Aleksandar Prijović blev den anden fodboldspiller, der blev fanget i at bryde reglerne i Serbien, da han i starten af april deltog i en middag med 19 andre personer.

På omtrent samme tidspunkt blev Manchester Citys Kyle Walker afsløret i at afholde en fest, hvor knap så flatterende gæster angiveligt skulle have deltaget.

Nu er der så endnu en spiller, som har brudt deres respektive klubs anvisninger.

Denne gang er der også tale om en Premier League-spiller. Wolverhamptons Morgan Gibbs-White er blevet ifølge Express & Star blevet filmet til en fest i Greenwich, London. Mediet beretter yderligere, at flere realitystjerner fra den britiske udgave af TV-programmet Love Island også deltog.

Hændelsen kommer på et uheldigt tidspunkt for den 20-årige englænder, da han i marts måned lagde en video op på Instagram, hvor han nedenfor havde skrevet:

- Bliv venligst hjemme og gå kun ud, hvis det er absolut nødvendigt. Det er tid til at isolere sig selv, holde afstand og tage del i at hjælpe NHS. De bliver på arbejde for os - lad os blive hjemme for dem.

Wolverhampton vil ifølge mediet nu håndtere sagen internt.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER