Stefan Lindahl

Agent afviser Bernardeschi-rygter

Federico Bernardeschi er blevet rygtet i øst og vest. De rygter skyder italienerens agent ned.
Helt siden sidste sommer har rygter om, at Juventus-spilleren Federico Bernardeschi skulle være ved at forlade Torino-klubben hængt i luften. Især rygter om et skifte til enten FC Barcelona eller AC Milan har svirret i den italienske sportspresse.

Spillerens agent, Beppe Bozzo, har til mediet Calciomercato fortalt følgende om rygterne, der sender hans klient væk fra Juve:

- Jeg har ikke mødtes med nogle direktører fra andre klubber. Den eneste snak, der opstod, var med Barcelona, hvilket var en snak om en byttehandel. Federico hader at læse, at han vil forlade klubben. Men han ved dog to ting. For det første, at i tider som disse, så spekulerer medierne meget. For det andet, at han ikke har nogle intensioner om at forlade klubben.

26-årige Bernardeschi har siden, han kom til Juve fra Fiorentina i sommeren 2017 for 300 mio. kroner spillet 94 førsteholdskampe for Torino-klubben. Med Juventus har han vundet to italienske mesterskaber, en Coppa Italia og en Supercoppa Italiana.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER