Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Stefan Lindahl

Italiensk ikon raser over nutidens forsvarsspillere

Det italienske forsvarsikon Pietro Vierchowod fortæller sin mening om nutidens forsvarsspillere til italiensk medie.
Pietro Vierchowod får sikkert ikke mange klokker til at ringe hos den yngre generation af fodbold-fanatikere. Det defensive italienske fodbold-ikon nåede dog i sin tid som aktiv fodboldspiller, der sluttede i sommeren 2000 hos Piacenza, at vinde blandt andet et VM med Italien, en Champions League-titel med Juventus og to italienske mesterskaber med henholdsvis Roma og Sampdoria.

Han betragtes som en af de allerstørste italienske defensiv-spillere nogensinde. Derfor lytter man i Italien, når han taler. I et interview med mediet Libero har netop Vierchowod fortalt sin mening om nutidens forsvarsspil:

- Jeg venter på et hold, jeg kan træne, fordi jeg vil gerne lære dem at forsvare. Målene, der bliver scoret i nutidens fodbold, er en hån imod fodbolden. Forsvarsspillerne kan slet ikke læse spillet eller boldens bevægelser.

Selvom 61-årige Vierchowod betragtes som en tidligere defensiv kanon med flotte adresser på CV’et, kan man, med allerstørste respekt for klubberne, ikke just sige det samme om hans træner-CV. Mest prominente klub på CV’et er Fiorentina, hvor han nåede at sidde på træner-posten i under tre måneder. Udover Firenze-klubben har Vierchowod været træner hos Catania og Triestina i hjemlandet. Derudover har han haft jobs hos ungarske Honvéd og senest hos albanske FC Kamza

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER