Podolski om bedstefar Wenger
Tyskeren storroser den tidligere Arsenal-manager…
Lukas Podolski kom til Arsenal i sommeren 2012 og var blandt andet med til at vinde FA Cuppen i 2014, inden manglende spilletid gjorde, at han skiftede til tyrkisk fodbold. Trods dette har han mange rosende ord til manager Arsene Wenger:
- Wenger var en god manager og jeg kunne virkelig også godt lide hans personlighed. Han var ligesom en bedstefar for mig. En meget intelligent mand, der var rar at tale med.
- Han taler en masse forskellige sprog og var aldrig højtråbende. Han skabte alt i klubben og lavede en speciel spillestil.
I de tre sæsoner i Arsenal spillede Podolski 82 kampe og lavede 31 mål.