Ung Real Madrid-spiller kan blive verdens dyreste
Bliver Manchester United skræmt væk af den høje frikøbsklausul?
I den spanske hovedstad render der en spiller rundt, som Manchester United angiveligt har set sig varm på. Der er tale om den 21-årige Real Madrid-spiller Federico Valverde, som i denne sæson har fået sit helt store gennembrud.
Skulle Manchester United ende med at byde på Valverde, kan det ende med en sensationel handel.
Ifølge det britiske medie Mirror har spilleren fra Uruguay en frikøbsklausul i omegnen af 3,7 milliarder kroner. Real Madrid vil nemlig ikke acceptere et bud, der er lavere end spillerens frikøbsklausul.
Lige nu er Neymar’s skifte fra Barcelona til PSG det dyreste, da klubben fra Paris gav omkring 1,6 milliarder kroner for brasilianeren.