Fodbold nyheder

Barcelona-fuser:
Det var udelukkende min fejl

Af Thomas Ræbild Poulsen

Aleksander Hleb skiftede Arsenal ud med Barcelona i 2008, men han faldt fuldstændig igennem, og det var hans egen skyld, fortæller han.

Article image

Da Aleksander Hleb i 2008 drog den spanske østkyst, var der store forventninger til hviderussen, der havde imponeret i Arsenal. Det blev dog ikke til en lykkelig historie for offensivsspilleren i Barcelona, hvor han floppede stort.

- Det var udelukkende min fejl, og ikke Pep Guardiolas. Han gjorde alt, hvad han kunne for at hjælpe mig med at tilvænne mig Spanien, gruppen og lære sproget. Jeg opførte mig som et fjols. Gruppen var god. Jeg fortryder, at jeg ikke lærte spansk, fortæller Aleksander Hleb til EFE ifølge Marca.

Pep Guardiola var netop blevet ansat som cheftræner i klubben i 2008, da hviderusseren kom til, og truppen bestod af prominente nævnte som Lionel Messi, Thierry Henry, Andrés Iniesta og Xavi.

- Det var utroligt at træne med de spillere. De var stjerner. Xavi lavede aldrig fejl. Hvordan er det muligt?

Aleksander Hleb nåede at spille et år i Barcelona. Herefter blev det til flere udlejninger og i 2012 skiftede han på en fri transfer til den russiske klub KS Samara. Den tidligere Arsenal-spiller stillede støvlerne på hylden tidligere i år.

Optakt

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik