Danmark: Superligaen
FT
1 - 1
(1 - 0)
OB
Silkeborg
S. Svendsen (35)
J. Okkels (72)
Malthe Noes

OB-sportschef forsikrer Michelsen

Otte kampe uden sejr betyder i mange klubber en overvejelse af trænerens rolle, men det er ikke tilfældet i OB.
Søndag lod OB, på papiret, tre forholdsvis nemme point glide ud af hænderne, da de spillede 1-1 mod bundproppen fra Silkeborg på Nature Energy Park i Odense. Søndagens pointdeling sikrer derfor odenseanerne, at de fortsætter deres otte kampe lange stime uden sejr - en statistik, som oftest retter folks opmærksomhed mod træneren.

Alligevel forsikrer OBs sportschef, Michael Hemmingsen, at der endnu ikke har været grund til en fyreseddel.

- Det er overhovedet ikke aktuelt for os at skille os af med træneren. Vi støtter op om det hele og gør nu alt for at finde den første sejr, der skal til for at vende billedet. Trænerens stilling er slet ikke til diskussion, siger Hemmingsen til Sport Fyn.

Jakob Michelsens kontrakt strækker sig til sommeren 2021.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER