Fodbold nyheder

Liverpool jagter disse tre historiske rekorder

Af Christian Bang Jensen

Hurtigst afgjorte mesterskab, længste ubesejrede stime og flest point på en sæson er tre af de største rekorder som Liverpool kan slå i denne Premier League-sæson.

Article image

Liverpool bliver kåret til engelske mestre denne sæson. Det er der efterhånden ingen tvivl om. ”The Reds” har kun tabt to point hele sæsonen og er med 25 sejre i 26 kamp vanvittige 25 point foran rækkens nummer to Manchester City.

Dermed handler den resterende del af sæsonen mere om at samle så mange rekorder sammen som muligt, da mesterskabet kun er 14 point væk i de sidste 13 kampe.

Og med kun 14 point fra matematiske at kunne kalde sig engelske mestre kan Mohamed Salah, Sadio Mané, Jordan Henderson og resten af Jürgen Klopps mandskab blive det hold i historien, der hurtigst har taget en Premier League-sæsontitel.

Rekorden besiddes i øjeblikket af Manchester United, der i 2000/01 sikrede sig mesterskabet med fem kampe tilbage af sæsonen. Vinder Liverpool de næste fire kampe over West Ham, Watford, Bournemouth og Everton kan man sikre sig titlen på hjemmebane mod Crystal Palace den 21. marts syv(!!!) kampe før sæsonen slutter.

Arsenals “Invincibles” har rekorden for flest kampe i træk uden nederlag. Henry, Bergkamp, Pires og Viera nåede 49 kampe i perioden maj 2003 til oktober 2004 uden nederlag. Liverpools stime fra januar 2019 til i dag er oppe på 43 kampe i træk, og "The Reds" kan tangere den rekord den 4. april, når de møder det hold, som senest slog dem; Manchester City.

Pointrekorden i en Premier League-sæson ligger netop hos Manchester City, der i 2017/18-sæsonen nåede 100 point. Med Liverpools nuværende 76 point, mangler man ”kun” 25 point i de sidste 13 kampe for også at kunne tage den rekord.

Mere om Liverpool

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik