Stefan Lindahl

Juve henter Bologna-profil tilbage

Juventus og Bologna er enige om en handel, der sender Riccardo Orsolini tilbage til Juve.
Ifølge det italienske medie Calciomercato er Juventus og Bologna blevet enige om en transfer, der vedrører den unge italienske kant-spiler Riccardo Orsolini.

23-årige Orsolini skiftede fra netop Juventus til Bologna i sommeren 2019 for 115 mio. kroner efter at have tilbragt et år på leje hos “Rossoblu”. Calciomercato mener at vide, at Juve henter italieneren tilbage for 200 mio. kroner til sommer. Kant-spilleren vil efter sigende skifte på en fem-årig aftale og tjene godt 15 mio. kroner pr. sæson, hvortil bonusser kommer ved siden af.

I 69 Bologna-kampe har Orsolini nettet 17 gange og assisteret ved yderligere ti scoringer. Han fik A-landsholdsdebut for Italien i EM-kvalifikationskampen mod Armenien i 2019. Her leverede kant-spilleren en scoring og to assist på 44 minutter i en kamp, Italien vandt 9-1.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER