Thomas Ræbild Poulsen

United overvejede 36-årig angriber

”De Røde Djævle” havde øjnene rettet mod Brighton-angriberen Glenn Murray i slutningen af transfervinduet, inden de hentede Odion Ighalo.
Glenn Murray forlængede i dag sin kontrakt med Brighton, men noget tyder på, at den aldrende angriber kunne være havnet i Manchester United. Det skriver Daily Mail.

De rødblusede søgte efter en angriber, der var på vej væk fra deres klub i de sidste dage af transfervinduet, og samtidig ledte klubben efter en anden angriberprofil end klubben allerede har. Det gjorde Glen Murray til en mulig kandidat for storklubben, der dog endte med at hente Odion Ighalo.

Den 36-årige har fået begrænset med spilletid i denne sæson, og derfor var Celtic, Newcastle og Aston Villa angiveligt også interesseret i at hente ham til klubben inden transfervinduet lukkede i sidste uge.

Glen Murray blev dog i Brighton, og de to parter har i dag forlænget samarbejdet, så det gælder frem til sommeren 2021.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER