Fodbold nyheder

Liverpool er ni sejre fra mesterskabet

Af Christian Bang Jensen

Efter midtugerunden i Premier League mangler Liverpool nu kun ni sejre i de sidste 15 kampe, før rivalerne matematisk ikke længere kan hente ”The Reds.”

Article image
Ritzau-Scanpix

Med Roberto Firminos matchvindende mål imod Wolverhampton i går aftes konsoliderede Liverpool deres forspring i Premier League-tabellen på 16 point ned til udfordrerne Manchester City.

Er man Liverpool-fan, kan man derfor godt begynde at sætte kryds i kalenderen den 4. april. Det er den dato, hvor ”The Reds” kan sikre sig mesterskabet endegyldigt og matematisk. Her møder de forsvarende Champions League-vindere og verdensmestre, Liverpool, Manchester City på udebane.

De blå fra Manchester har 51 point efter 24 spillede kampe. Skulle klubben med Pep Guardiola på trænerbænken og spillere som Kevin De Bruyne, Sergio Agüero og Raheem Sterling vinde deres resterende 14 kampe, ville de ende op på 93 point.

Liverpool har 67 point efter 23 kampe, hvilket betyder, at ”The Reds” kun er 27 point fra at kunne kalde sig engelske mestre for første gang siden 1989-90.

Med andre ord mangler "The Reds" ni sejre i de sidste 15 kampe, og med den form som, Virgil Van Dijk, Sadio Mané og Mohamed Salah har vist, kan man så småt begynde at planlægge busturen rundt i byen.

Og bemærkelsesværdigt er det, at Liverpools niende Premier League-kamp fra nu af netop falder den 4. april, hvor Manchester City venter på Etihad Stadium. Inden da venter der dog den udsatte kamp på udebane mod West Ham onsdag d. 29. januar, og dernæst opgør mod Southampton og Norwich inden Merseyside-klubben skal begynde titelforsvaret i Champions League mod Atlético Madrid i første knockout-runde.

Mere om Liverpool

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik