Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Tobias Mølgaard Sørensen

Fikayo Tomori - en stjerne er født

En gruppe af de unge kræfter greb chancen, da Frank Lampard prikkede dem på skuldrene, og nu er de alle landsholdsspillere og profiler på Chelseas hold. De kom igennem nåleøjet og har givet den næste generation blod på tanden.
Fikayo Tomori har i denne sæson etableret sig som en af de bedste unge forsvarer i engelske fodbold. Han er slået igennem ligesom flere andre unge Chelsea-spillere, og han sender også en stor tak til hans venner på Stamford Bridge, der har været med hele vejen. Den 22-årige englænder mødte angriberen Tammy Abraham på akademiet, da han var syv år. Midtbanespilleren Mason Mount traf han, da han var 12 år, mens Reece James og Callum Hudson-Odoi også længe har været en del af talentmassen i London-klubben.

De kunne alle mærke, at der i denne sæson vil opstå muligheder og chancer, som de ikke måtte lade gå til spilde. De fik chancen for at slå igennem på førsteholdet i Chelsea, og de gjorde det som en samlet gruppe, og de skaber håb for de nye talenter, som er begyndt at træne hos akademiet.

- Det hjælper helt sikkert, at vi er en gruppe, der har slået igennem sammen, sagde Tomori i et eksklusivt interview med Daily Mirror.

- Vi kunne sagtens være kommet ind til pre-season både mig, Callum, Mason, Reece og Tammy og ikke være klar. Eller vi kunne være faldet igennem, og træneren kunne derfor have sendt os på bænken, men vi så vores lille chance til at præstere på banen, og vi greb den. Vi vidste, at vi var nødt til at være klar til at hjælpe holdet i en svær tid.

Og de har gjort netop det. De nye drenge på ”Broen” har hjulpet Chelsea med at rejse sig i denne sæson, og det skyldes blandt andet den tiltro, som de fik af Frank Lampard. De har alle været med til at vinde kampe, hvor de har spillet fuldtid.

I de unge år drømte Tomori om at blive angriber, og han så op til Ronaldinho og Thierry Henry, men senere gik det op for ham, at han havde større chancer for at slå igennem i det defensive.

- Min far sagde til mig, da jeg var 11 eller 12 år, at jeg var en naturlig forsvarsspiller.

Tomori har rødder i Canada, og han spillede ungdomslandskampe for Canada, men pludselig kom han i betragtning til det engelske landshold, hvor han nu har fået sin officielle debut. Udover Canada og England har Tomori også rødder i Nigeria, og derfor kunne han også have valgt at spille for deres landshold.

John Terry betød en del for hans udvikling, og han blev formet til en rigtig forsvarsspiller af ham, men det er Frank Lampard, som har set det største potentiale i Tomori. Chelsea-legenden gav han chancen for at udvikle sig i sidste sæson, da han var udlånt til Derby.

- Jeg kom ind til denne sæson og fortalte mig selv, at jeg ønskede at spille så mange kampe som muligt, udvikle mig selv og holde et højt topniveau på banen. Jeg fik chancen mod Sheffield United og fortsatte derefter. Derefter ønskede jeg blot at blive på holdet. Det er ikke let, når der kun er plads til to centrale forsvarer, men konkurrencen gør dig bedre. Det er dét, du behøver for at blive bedre.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER