Tobias Mølgaard Sørensen

Aubameyang om Arsenal-exit: Jeg elsker klubben

”The Gunners”-anføreren har været rygtet væk fra London-klubben, men angriberen har selv været ude og afvise de mange spekulationer.
Pierre-Emerick Aubameyang har været ude og fortælle fansene, at han er dedikeret til klubben, og det sker, efter flere internationale medier rygter ham væk fra Premier League i januar. Angriberen fortalte det til klubbens fans i gårsdagens kampprogram til FA-Cup-opgøret mod Leeds.

- Jeg vil også gerne reagere på nogle af de rygter, der foregår omkring mig i medierne. Folk kan godt lide at sammensætte historier, og de skal fokusere på, hvad der sker på banen. De snakker for meget, og det går i mit hoved, skrev Arsenal-kaptajnen i kampprogrammet.

- Jeg er Arsenal-anfører. Jeg elsker klubben. Jeg er engageret i det og er desperat efter at bringe os tilbage til toppen, hvor vi hører hjemme.

Det blev til en 1-0-sejr over Leeds, og dermed har Mikel Arteta ført sit mandskab til to sejre i træk. Lørdag skal Arsenal på en vanskelig opgave, når de møder Crystal Palace på Selhurst Park i et vaskeægte London-derby.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER