Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Stefan Lindahl

Ligue 1- og PL-klub efter Nzonzi

Efter sigende er der fransk og engelsk interesse i Romas udlånte midtbanespiller Steven Nzonzi.
I sommerens transfervindue sendte Serie A-klubben Roma den franske midtbanespiller Steven Nzonzi afsted til tyrkiske Galatasaray på lån. Nzonzi er dog blevet sat af holdet af disciplinære årsager, hvorfor franskmandens fremtid nu er uvis. Lånnet, der løber frem til sommer, vil ifølge Football Italia blive ophævet, når kalenderen siger januar.

Ifølge mediet Tuttomercatoweb kan 31-årige Nzonzi dog ende i enten Premier League eller Ligue 1. I det engelske skulle Everton være klar til at tage Nzonzi ind. Franskmanden fravalgte selv Merseyside-klubben i sommerens transfervindue, da han med dem ikke kunne spille Champions League. Champions League-fodbold kan Nzonzi dog få opfyldt hos franske Olympique Lyon, der også skulle ønske midtbanespilleren.

Franskmanden kom til Roma fra Sevilla i sommeren 2018, hvor det i første sæson blev til 30 Serie A-kampe. Et træner-skifte i sommeren 2019 så dog Nzonzi på vej ud af klubben efter blot en enkelt sæson, hvorfor han blev sendt afsted til Galatasaray.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER