Spanien: La Liga
FT
0 - 0
(0 - 0)
Barcelona
Real Madrid
Obaida El-Itr

El-Clasico: Kan kampen blive aflyst ?

Sikkerheden skal være i top, hvis El-Clasico onsdag aften skal afvikles.
Bevægelsen Tsunami Democrátic, som kæmper for et uafhængigt Catalonien, har varslet store protester i Barcelonas gader på onsdag. Catalonien har selvstyre med egen regering og præsident, men er ikke uafhængig af Spanien. Onsdag er også den dag, hvor verdens største fodboldopgør finder sted mellem Barcelona og Real Madrid.

Tsunami Democrátic har ifølge flere spanske medier planlagt at spærre alle indgange til Camp Nou. 25.000 mennesker forventes at deltage i protesterne, og derfor kommer de spanske myndigheder på noget af en opgave på kampdagen, da 95.000 mennesker forventes at overvære kampen fra det legendariske stadion.

Det catalanske politi, Mossos d'Esquadra, har garanteret, at alt kommer til at forløbe efter planen. 3000 betjente skal sørge for sikkerheden på onsdag, og derudover vil flere specialenheder være til stede.

Af sikkerhedsmæssige årsager bliver de to klubbers spillere og stab indlogeret på samme hotel, så de på samme tidspunkt kan forlade hotellet i to busser, som eskorteres af Politiet. Afstanden mellem Camp Nou og hotellet er 600 meter.

Kampen skulle oprindeligt afvikles den 26. oktober, men den blev udsat på grund af politiske uroligheder, da ledende catalanske politikere blev idømt længere fængselsstraffe.

De to klubber og myndighederne overvåger situationen, og alle parter er interesserede i at spille kampen. Men selvom det catalanske Politi har garanteret for sikkerheden, kan protesterne udvikle sig voldsomt, og derfor er intet sikkert, indtil et par timer før kampstart.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER