Tobias Mølgaard Sørensen

Bayern-stjerne frygter Chelsea-teenager

I næste runde af Champions League tørner de to finalister fra 2012-finalen sammen, og Bayerns Thomas Müller har respekt for en af Chelseas unge drenge.
Den aldrende målsluger Thomas Müller har peget på Callum Hudson-Odoi, som en af de største trusler til de to kommende opgør i Champions League-ottendedelsfinalen imellem Bayern München og Chelsea. Han blev interviewet af Sky Sport efter lodtrækningen, og han roser den unge spiller, der i sidste sæson blev rygtet kraftigt til den tyske storklub.

- Jeg ved ikke så meget om den aktuelle situation i Chelsea, jeg ved kun de sidste resultater, og så vidt jeg ved, klarer de sig ikke så godt, men jeg ser ikke meget af de kampe for at være ærlig, sagde Müller til Sky Sport og fortsatte.

- Men ja, de har nogle fremadgående spillere, for eksempel Hudson-Odoi eller Pulisic, der har nogle velkendte kvaliteter, men i fodbold handler det ikke om enkeltspillere, det handler om holdets præstation.

Den tyske spillers ros af Callum Hudson-Odoi viser, hvor meget hans omdømme er vokset på ganske kort tid hos Chelsea. Teenageren begyndte at få førsteholdschancer i sidste sæson, og han har en voksende indflydelse på Stamford Bridge. Selvom hans nyere form i Chelsea ikke ser stærk ud, så er der ingen tvivl om hans åbenlyse potentiale.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER