Det læser brugerne på INDKAST lige nu

England: Premier League
FT
0 - 3
(0 - 3)
Arsenal
Manchester C
K. De Bruyne (2), R. Sterling (15), K. De Bruyne (40)
Torsten Brix

Citys viste klasseforskel imod Arsenals ”Young Gun”

Kevin De Bruyne & co. var skræmmende effektive… mens Arsenal lignede et kriseramt hold…
Allerede inden, der var spillet mere end et par minutter, var Manchester City foran på Arsenals hjemmebane – Emirates - i søndagens storkamp i Premier League. Kevin De Bruyne sparkede flot bolden ind. Det blev næsten udstillet, hvilken forskel der var i kampen. For kort tid forinden havde Arsenal en lignende situation, men den blot 18-årige Gabriel Martinelli havde ikke samme afslutningskvalitet som klassespilleren Kevin De Bruyne.

Netop De Bruyne var nemlig kampens helt store oplevelse. Han lavede to mål af lagde også op til Raheem Sterlings mål. De Bruynes andet mål kom på et tidspunkt, hvor Arsenal kun havde ti spillere på banen, da Sead Kolasinac var skadet, og han måtte faktisk udgå. Ind i stedet blev kantspilleren Bukayo Saka – på 18 år – sendt ind på venstrebacken. Udover Martinelli og Saka på 18 år så brugte Freddie Ljungberg unge spillere som Joe Willock, Mattao Guendouzi og Emile Smith-Rowe, som alle er omkring 20 år.

Disse ”Young Guns” blev totalt udspillet og udmatchet af Manchester City-holdet, der scorede tre mål på deres første tre afslutninger indenfor Bernd Lenos målramme, og der var simpelthen klasseforskel på de to mandskaber. For ikke nok med at Arsenal brugte unge spillere, deres erfarne spillere lavede også tåbelige fejl – især i defensiven, hvor Calum Chambers lavede mange uprovokerede dumheder og næsten lignede den bænkede David Luiz eller Mustafi, der slet ikke var udtaget til kampen.

Med det krystalklare nederlag er Arsenal placeret midt i Premier League, mens City hentede lidt ind på Liverpool i toppen. Imellem Arsenal og Liverpool er der 13 points forskel, og det var til at se i søndagens opgør, hvor Citys viste klasseforskel imod Arsenals ”Young Gun”…

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER