Fodbold nyheder

Fredagens engelske rygter

Af Daniel Fisker

Manchester United er sikre på at hente Jadon Sancho i januar, Marouane Fellaini har afvist et skifte fra Shandong Leneng til Tottenham, mens Pep Guardiola kan forlade Manchester City til sommer

Article image

Manchester United er sikre på at hente Borussia Dortmunds engelske stortalent Jadon Sancho til Old Trafford, mens ”The Red Devils” også er interesserede i Tottenhams Christian Eriksen. (Mirror)

Pep Guardiola har en klausul i sin kontrakt med Manchester City. Denne klausul gør ham i stand til at forlade klubben allerede til sommer. (Mail)

West Ham har ambitioner om at ansætte den tidligere Tottenham-manager Mauricio Pochettino som erstatning for Manuel Pellegrini. (Star)

Den tidligere West Ham-manager Harry Redknapp er også blandt kandidaterne til at blive ny manager for ”The Hammers”. (Football Insider)

Arsenal og Everton har ikke planer om at betale Napoli nogen form for kompensation, hvis de ansætter Carlo Ancelotti, som blev fyret af den italienske klub tidligere på ugen, som deres næste manager. (Mail)

Everton har holdt møder med den tidligere Arsenal-manager Unai Emery, men det er usandsynligt, at Everton ansætter den spanske manager, som dog er ivrig efter at blive Premier League-manager igen. (ESPN)

Red Bull Salzburgs talentfulde angriber Erling Haalund overvejer i øjeblikket tilbud fra Borussia Dortmund og RB Leipzig, men den 19-årige nordmand skal efter al sandsynlighed holde møder med Manchester United og Juventus, før han bestemmer sig for sin næste klub. (Guardian)

Crystal Palace vil forlange 720 millioner kroner for angrebsprofilen Wilfried Zaha, som blandt andet rygtes til Chelsea. (Evening Standard)

Den tidligere engelske landsholdsspiller Jack Rodwell træner i Sheffield United. Den 28-årige midtbanespiller forsøger at få ”The Blades” til at skrive kontrakt med ham. (Telegraph)

Shandong Lunengs belgiske midtbanespiller Marouane Fellaini har udelukket et januar-skifte til Tottenham, hvor han kunne blive genforenet med Jose Mourinho. (Eleven Sports)

Tottenham er parate til at tage hul på kontraktforhandlingerne med klubbens argentinske målmand Paulo Gazzaniga. (Football Insider)

Chelsea pønser måske på at bruge deres tilbagekøbsklausul på den ivorianske kantspiller Jeremie Boga, som blev solgt til Sassuolo i sommeren 2018. (Mail)

Manchester United kommer ikke til at sælge midtbanestjernen Paul Pogba i januar-transfervinduet. (Goal.com)

Den engelske venstreback Danny Rose har slået fast, at han ikke behøver at diskutere sin fremtid med Tottenham-manageren Jose Mourinho. Han har derfor fortsat planer om at lade sin kontrakt løbe ud, hvilket sker i sommeren 2021. (Mirror)

Aston Villa er interesseret i at hente Besiktas-forsvareren Domagoj Vida, som i 2018 vandt EM-sølv med Kroatien. (Sport Witness)

Newcastle United-manageren Steve Bruce pønser måske på at hente lejesvende til klubben i januar. (Newcastle Chronicle)

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik