Daniel Fisker

Tirsdagens internationale rygter

PSG vil måske erstatte Neymar med Sadio Mané, mens FC Barcelona har taget kontakt til Inter vedrørende angriberen Lautaro Martínez.
Paris Saint-Germain kan tænkes at prøve lykken hos Liverpool og Sadio Mané, hvis Neymar forlader den franske hovedstadsklub til sommer. (France Football)

FC Barcelona-præsidenten Josep Maria Bartomeu har understreget, at døren altid står åben, hvis den nuværende Manchester City-manager Pep Guardiola ønsker at vende tilbage til sin gamle klub. (La Repubblica)

FC Barcelona har taget kontakt til Inter. De spanske mestre er interesserede i Inter-angriberen Lautaro Martínez, som har en frikøbsklausul på 829 millioner kroner. (Sport)

Bologna har kontaktet to Premier League-klubber om deres italienske angribere. Wolverhamptons Patrick Crutone og Evertons Moise Kean. (La Repubblica)

Bologna-direktøren Walter Sabatini har udelukket, at Serie A-klubben går efter at hente Zlatan Ibrahimovic. Han løfter desuden sløret for, at den 38-årige svensker allerede har bestemt sig for sin næste klub. (Mail)

Besiktas-præsidenten Ahmet Nur Cebi har udelukket et potentielt skifte for Evertons tyrkiske angriber Cenk Tosun. (Liverpool Echo)

Red Bull Salzburgs teenagesensation Erling Haaland har understreget, at han ikke har svært ved at håndtere de transferspekulationer, han konstant er en del af. (Goal)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER