England: Premier League
FT
3 - 1
(1 - 0)
Everton
Chelsea
Richarlison (5), D. Calvert-Lewin (49), D. Calvert-Lewin (84)
M. Kovačić (52)
Tobias Mølgaard Sørensen

Optakt: Everton – Chelsea

En vital Premier League-kamp, hvor begge mandskaber vil kunne ånde lettet op med en sejr. Everton skal kickstarte den nye tid uden Marco Silva og klatre længere op i tabellen.
Kommentar
Goodison Park i Liverpool vil danne rammerne for en taktisk spændende Premier League-dyst, hvor Chelsea ofte kommer i problemer og taget deres nuværende form i betragtning, vil det heller ikke blive en let opgave i den tidlige lørdagskamp.

Everton valgte at sige farvel til deres manager, og holdet skal nu føres frem af Duncan Ferguson. Hans primære opgave er at få banket troen tilbage i spillerne, og det er et godt spillermateriale, den midlertidige manager har til rådighed. Hvis han kan få Richarlison mere i centrum med støtte fra Iwobi og Calvert-Lewin, så vil de kunne skabe problemer for de fleste mandskaber. Meget peger på, at spillerne kommer med en modreaktion efter sidste uges begivenheder, og den reaktion og aggressivitet skal gæsterne fra London være forberedt på.

Taget Chelseas defensive problemer i betragtning, vil der komme rigeligt med chancer til hjemmeholdet. Desuden vil Lampard igen forsøge at blande kortene, da han skal have sine stjernespillere klar til den vigtige Champions League-kamp på tirsdag mod Lille. ”The Blues” skal have en sejr for at gå videre, men de har endnu ikke vundet på hjemmebane i Champions League i denne sæson.

Det får flere til at tro på, at Tammy Abraham igen vil sidde over, og han fik også et grimt slag på knæet i slutningen af tirsdagens kamp mod Aston Villa. Chelsea vil ikke få succes med Olivier Giroud på toppen, da han viste sin nuværende form frem i kampen mod West Ham i sidste weekend. Det betyder, at London-klubben har offensive problemer, hvis de ikke har Tammy Abraham med i front. Lampard vil måske sætte Pulisic på toppen og bruge ham som falsk ni'er.

Chelsea har vundet tre ud af de sidste ti møder med Everton på udebane, hvor Everton har vundet fem.

Spørgsmålstegnene høber sig op hos begge mandskaber. Hvilken forfatning vil Everton-spillerne være i? Hvordan vælger Lampard at stille op? Kan Everton tage et vigtigt skridt væk fra nedrykningsstregen, eller kan Chelsea overbevise sig selv og kritikkerne om, at de hører til i top fire?

Skader og karantæner
Everton har fortsat Gbamin, Gomes og Martina ude med skader, og Coleman og Delph virker tvivlsomme til lørdagens opgør.

Chelseas Ruben Loftus-Cheek er den eneste spiller, der fortsat er langtidsskadet. Abraham kan være en joker frem til kampen, men meget tyder på, at Lampard vil spare ham frem mod midtugens opgør. Både Ross Barkley og Antonio Rüdiger er tilbage fra skader, og de kan måske findes på udskiftningsbænken.

Forventet startopstillinger
Everton:
Pickford
Digne, Mina, Keane, Sidibe
Schneiderlin, Davies
Iwobi, Sigurdsson, Richarlison
Calvert-Lewin

Chelsea:
Kepa
Emerson, Zouma, Tomori, James
Jorginho, Kante
Willian, Mount, Hudson-Odoi
Pulisic

Kampens profil
Selvom Chelsea er en svag favorit til opgøret, så falder valget på Evertons brasilianske Richarlison. Han har længe lignet en, der mangler en smule energi, og Evertons managerfyring kan give ham den fornyet energi og kreativitet i spillet, som han har manglet. Hvis han er i spilhumør, vil Chelseas backs komme på arbejde.

Kampens resultat
Indkast.dk ser en spinkel sejr til hjemmebaneholdet på 1-0 eller 2-1, og de vil dermed komme væk fra nedrykningsstregen.

Kampen dømmes af Craig Pawson og kan ses på TV3 MAX eller Viaplay lørdag kl. 13:30.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER