Mandagens engelske rygter
Watford skal finde en manager fra England, Leicester-forsvar ønsker ikke at tage til Manchester City, og Manchester United holder kortene tæt ind til kroppen i forsøget på at hente Jack Grealish.
Brendan Rodgers, der forbindes med det ledige job i Arsenal, har hentydet til, at han har en exit-klausul i sin kontrakt hos Leicester. (Mirror)
Arsenals Pierre-Emerick Aubameyang er blevet et transferønske for Inter, og de vil allerede forsøge at få ham i januar. (Star)
Watfords spillere vil have klubben til at udpege en engelsk manager efter fyringen af Quique Sanchez Flores, og Chris Hughton og Paul Clement er begge forbundet med jobbet. (Daily Mail)
QPRs Eberechi Eze drømmer om at skifte til Tottenham, men både Chelsea, Leicester og West Ham står også klar i skyggen til at hente ham. (Sun)
Tottenhams Giovani lo Celso er udlånt fra Real Betis, og han overvejer nu at skifte permanent til en anden klub. (Marca)
Liverpool deltager nu også i konkurrencen sammen med Manchester United og City om at få fat i Lyons Mathis Rayan Cherki. Den 16-årige spiller har allerede fået debut i Ligue 1 og Champions League. (90min)
Ole Gunnar Solskjær uddeler roser til Aston Villas Jack Grealish er gårsdagens kamp på Old Trafford. Han vil dog ikke fortælle, om klubben er interesseret i at købe ham til januar. (Metro)
Newcastles Jonjo Shelvey ønsker at færdiggøre sin professionelle karriere hos "The Magpies", og han har givet udtryk for, at han gerne vil have en ny aftale. (Newcastles Chronicle)
Aston Villa er sat i forbindelse med LA Galaxys franske fløj Romain Alessandrini. (Birmingham Mail)
Leicesters Çağlar Söyüncü rygtes kraftigt til Manchester City efter den vilde sæsonstart, men tyrkeren har ikke noget ønske om at forlade King Power Stadium nu, har hans agent udtalt. (Leicester Mercury)