England: Premier League
FT
2 - 2
(2 - 1)
Norwich
Arsenal
T. Pukki (21), T. Cantwell (45)
P. Aubameyang (29), P. Aubameyang (57)
StillingReferat
Torsten Brix

Aubameyang imod kanariefuglene – og Pukki

Ljungberg startede manager-karrieren med Skhodran Mustafi, Calum Chambers og Granit Xhaka… det var en skidt ide…
Søndag eftermiddag havde Freddie Ljungberg første kamp som Arsenal-manager, da de gæstede Norwich og den tidligere Brøndby-spiller Teemu Pukki, som faktisk scorede kampens første mål.

Pukki udnyttede, at Ljungberg havde valgt at starte med den meget udskældte Skhodran Mustafi i det centrale forsvar og efter en times spil gjorde Pukki næsten grin med den tyske forsvarsspiller, men Bernd Leno reddede det efterfølgende forsøg – ligesom han flot stoppede afslutningen fra Todd Cantwell. På det tidspunkt var stillingen 2-2 efter meget usikkert spil i Arsenal-defensiven.

Begge Arsenal-målene var blevet lavet af Pierre-Emerick Aubameyang efter blandt andet et straffespark, som han fik lov at tage to gange efter den usympatiske Tim Krul reddede det første forsøg. Tv-kommentatorerne Esben Hansen og David Kroner troede, at årsagen til det andet forsøg – dømt af VAR – var, at Krul havde forladt målstregen i Norwich-målet, selvom tv-billederne tydelig viste, at fem Norwich-spillere var i målfeltet, da Aubameyang sparkede.

Udover Mustafi så spillede Calum Chambers skidt – ligesom Granit Xhaka, der tog en masse dårlige beslutninger, men alligevel spillede hele kampen, som sluttede med et remis.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER