Stefan Lindahl

Viola-profil fortsat skadet

Fiorentina meddeler, at Federico Chiesa fortsat er skadet, og derfor ikke spiller i weekenden.
Serie A-klubben Fiorentina meddeler i dag, at klubbens stjerne-spiller Federico Cheisa fortsat er skadet.

I sidste Serie A-runde var italieneren ikke med for Firenze-klubben, da de tabte 0-1 til oprykkerne fra Hellas Verona. Efter kampen fortalte Fiorentina-træner Vincenzo Montella, at Cheisa ikke var med grundet dårlig form.

Fiorentina skriver i dag på deres officielle twitter, at offensiv-esset heller ikke kommer til at spille i den kommende runde mod Lecce, da han fortsat ikke er 100 % klar ovenpå efter lår-skaden.

Firenze-klubben har kun vundet en af deres seneste fem liga-kampe, og befinder sig i øjeblikket på Serie A’s 10.-plads. 22-årige Chiesa har i denne sæson bidraget med to Serie A-scoringer og fire oplæg.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER