Tobias Mølgaard Sørensen

Chelsea-manager: Han mangler professionalisme

Frank Lampard er ikke tilfreds med Ross Barkleys opførelse under landsholdspausen, hvor han burde fokusere mere på at blive sin skade kvit end at drikke alkohol.
Det er ikke første gang, at Ross Barkely gør sig uheldig bemærket og for et par måneder siden, var der tumult mellem ham og en taxachauffør. Nu blev han i denne netop overstået landsholdspause set på en natklub uden trøje på, og han lignede ikke en, der kun havde drukket vand.

Den nyhed får Frank Lampard til at stille flere spørgsmålstegn ved sin midtbanemand, og han sagde flere forskellige ting omkring hele Barkley-situationen til et pressemøde forud for Champions League-kampen mod Valencia.

- Der er to separate problemer, og det ene er overskriften for denne uge (offentliggørelsen af natklub-billedet, red.). Ross Barkley ved, hvad jeg tænker om den slags. Jeg har tidligere været ude og forsvare ham (situationen med taxachaufføren, red.), og jeg forsvarer ham igen nu. Hvis du spørger mig, så udviser Barkley alt andet end professionalisme, så vidt jeg kan se, fortalte manageren til pressemødet.

- Men Ross har haft en skade i anklen, og han er fortsat skadet, så han må arbejde hårdt for at komme tilbage på træningsbanen. Jeg har bestemt ikke noget imod mine spillere. Jeg kan også godt lide Ross, og han har brug for at udvise en positiv reaktion nu.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER