Kommentar:
Juventus står endnu engang med kniven for struben forud for den sidste kamp i Champions League-gruppespillet. Forrige år lykkedes det Den Gamle Dame at henvise Shakhtar og Chelsea til sekundære placeringer i en lignende situation, mens det var en mindre lykkelig historie forrige år, hvor Juve måtte tage til takke med en tredjeplads efter den afgørende kamp mod Galatasaray, der nok mest huskes for at have været et mudderbad af en anden verden. Denne gang gælder det sidste års finalister fra Atlético Madrid.
Tingene kunne dog allerede have været afgjort for de italienske mestre. Havde Arturo Vidal omsat sit straffespark i overtiden mod Olympiakos i forrige spillerunde, havde denne kamp kun handlet om gruppens førsteplads. Sådan forløb tingene dog ikke, hvilket betyder, at Juventus er nødt til at få point ud af aftenens opgør – en 2-0-sejr vil endda sikre førstepladsen i gruppen, og det ligner langt fra nogen umulighed. Italienerne er i god form for tiden og har vundet de seneste 25 hjemmekampe i Serie A, og selvom statistikken langt fra er ligeså imponerende i europæisk sammenhæng, skal vi tilbage til kvartfinalen i 12/13 for at finde det sidste nederlag – mod Bayern München.
Det bliver dog helt sikkert ingen nem opgave mod Atlético Madrid, der med deres gode organisation og hårde fight altid volder de store hold problemer. De spanske mestre indtager lige nu en tredjeplads i La Liga og ligner igen i år den eneste reelle udfordrer til de to giganter fra Barcelona og Real Madrid. Atlético er efter en noget blandet sæsonstart, hvor offensiven skulle sammenspilles, kommet ind i en god periode. De seneste 11 kampe har kastet ti sejre af sig. Alt tyder på et intenst og tæt opgør mellem de spanske og italienske mestre.
Karantæner og skader:
Juventus: Andrea Barzagli (skadet), Martin Caceres (skadet), Kwadwo Asamoah (skadet) Simone Pepe (skadet)
Atletico Madrid: Miranda (skadet), Cristian Ansaldi (skadet)
Forventede startopstillinger:
Juventus (4-4-2): Buffon – Lichtsteiner, Bonucci, Chiellini, Evra – Pogba, Pirlo, Vidal, Marchisio – Tévez, Llorente
Atletico Madrid (4-4-1-1): Moya – Juanfran, Gimenez, Godin, Siqueira – Turan, Tiago, Gabi, Koke – Garcia – Mandzukic
Bud på kampens profil:
Den unge franske komet Paul Pogba har vist gode takter denne sæson og har fået gang i målscoringen i Serie A. Han kunne nemt tilspille sig en hovedrolle i opgøret.
Bud på kampens resultat:
Juventus vil sandsynligvis være tilfredse med at sikre avancement til næste runde, mens gæsterne fra Atlético vil sikre puljens førsteplads. Begge ting går i opfyldelse med en 1-0-sejr til Juventus, hvilket er buddet herfra.
Formkurve:
| Juventus: | V-V-V-V-U |
| Atletico Madrid: | V-V-V-V-V |
Seneste kampe Juventus:
| 20141109 | Juventus | 7 – 0 | Parma FC |
| 20141122 | Lazio | 0 – 3 | Juventus |
| 20141126 | Malmo FF | 0 – 2 | Juventus |
| 20141130 | Juventus | 2 – 1 | Torino |
| 20141205 | AC Fiorentina | 0 – 0 | Juventus |
Seneste kampe Atlético Madrid:
| 20141122 | Atletico Madrid | 3 – 1 | Malaga CF |
| 20141126 | Atletico Madrid | 4 – 0 | Olympiacos FC |
| 20141130 | Atletico Madrid | 2 – 0 | Deportivo |
| 20141203 | CE L’hospitalet | 0 – 3 | Atletico Madrid |
| 20141206 | Elche CF | 0 – 2 | Atletico Madrid |
Kampen spilles tirsdag d. 9/12 klokken 20.45 og kan følges på TV3 Sport 1.
Kampens dommer er William Collum.





























