England: Premier League
FT
0 - 2
(0 - 0)
Everton
Norwich
T. Cantwell (54), D. Srbeny (90)
Christian Kern Hansen

Everton-fans rasende over Norwich-nederlag

Everton tabte i dag med 2-0 på hjemmebane til bundproppen Norwich efter en sløj indsats.
Everton skulle i dag spille en vigtig kamp i Premier League. Sidstepladsen fra den engelske østkyst, Norwich kom på besøg på Goodison Park, og Everton havde inden dagens kamp blot seks point ned til nedrykningsstregen, hvor Norwich blandt andet ligger placeret. Det var derfor vigtige point der blev spillet om i bunden af Premier League på Goodison Park, og noget overraskende var det udeholdet der løb med alle tre point. Norwich havde ikke vundet i de seneste syv Premier League-kampe, men i dag besejrede man Everton med 2-0, og Evertons indsats i dagens bundbrag blev bestemt ikke anset som værende acceptabel.

Liverpool-mediet, Liverpool Echo mødte efter kampen flere Everton-fans der mildest talt var rasende over dagens præstation.

- Der er ingen fight. Der er intet der. Jeg ved virkelig ikke hvad der foregår. De spiller ikke for manageren, udtalte en Everton-fan efter kampen.

Da Liverpool Echo mødte en anden fan der var klar til at sætte et par ord på kampen, var det heller ikke lutter glade ord, der blev udtrykt om dagens Everton-indsats.

- Forfærdeligt, pinligt. Det var en virkelig skidt præstation mod et hold far bunden af tabellen der udspillede og udkæmpede os, udtalte en anden Everton-fan Liverpool Echo mødte efter kampen.

Everton har haft en meget svær sæson, hvor man stort set gennem hele sæsonen indtil videre har været at finde i bunden af Premier League, og efter dagens 2-0 nederlag på hjemmebane til nedrykningskonkurrenten fra Norwich, har man blot fire point ned til nedrykningstregen.



MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER