Fodbold nyheder

Benzema ønsker fortsat at spille landsholdsfodbold

Af Christian Kern Hansen

Karim Benzema beder det franske fodboldlandshold om tilladelse til at spille for Algeriet.

Article image

Karim Benzema ønsker fortsat at spille fodbold i landholdsregi. Det udtrykker han klart i et twitter-tweet. Den franske verdensstjerne har ikke spillet på det franske landshold siden 2015, hvor han var indblandet i en sexskandale med holdkammeraten Mathieu Valbuena, men Real Madrid-angriberen har tilsyneladende ikke mistet lysten til at spille landsholdsfodbold. Angriberen har både mulighed for at optræde for det franske såvel som for det algeriske fodboldlandshold,da hans forældre er af algerisk afstamning. Målræven er dog vokset op i Frankrig og har derfor spillet for det franske landshold hidtil.

- Hvis du tror jeg er færdig, lad mig spille for et land, som jeg er berettiget til at spille for (Algeriet,red.), og vi vil se, skrev Real Madrid-angriberen som et modsvar til den franske fodboldpræsident, Noel Le Graet der tidligere havde udtalt til det franske medie, RMC Sport, at Benzema blot var fortid på det franske landshold, og at han aldrig ville komme til at spille for Frankrig igen.

Karim Benzema fik sin debut på det franske landshold tilbage i 2007 og spillede frem til 2015, 81 kampe for Frankrig med 27 mål til følge.

Mere om Karim Benzema

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik