Juventus - Milan

Italien: Serie A
Juventus P. Dybala (77)
Allianz StadiumFuld tid1-0Tilskuere: 40.478
Milan
Lineup

Cristiano Ronaldo skal stå skoleret i Juventus

Af Christian Bang Jensen

Ifølge La Gazzetta della Sport skal den portugisiske stjerne et smut forbi Juventus’ sportsdirektør Fabio Paratici og vicepræsident Pavel Nedveds kontor, når han kommer tilbage fra landsholdet.

Article image

Da stadionuret rundede 55 minutter på Allianz Stadium i Torino i weekendens italienske storkamp mellem Juventus og AC Milan, kunne Cristiano Ronaldo forundret kigge op og se sit syvtal lyse op på udskiftningstavlen. Det var anden kamp i træk, at superstjernen måtte lade sig udskifte, og det var åbenbart dråben, som fik bægeret til at flyde over. Portugiseren forlod arrigt banen, og i stedet for at gå mod udskiftningsbænken, gik han direkte i omklædningsrummet og videre ud i bilen og kørte fra stadion før kampen var færdigspillet.

- Han var sur, fordi han ikke har det godt fysisk. Han havde en lille knæskade, forklarede Juventus-træner, Maurizio Sarri, ved pressemødet efter kampen, som Juventus vandt 1-0 på mål af Paulo Dybala, der var spilleren, som blev skiftet ind for Cristiano Ronaldo.

Ifølge den italienske avis La Gazzetta dello Sport vil klubben håndtere den uheldige episode diskret og internt. Avisen fortæller, at sportsdirektør Fabio Paratici og vicepræsident og Juventus-legende Pavel Nedved vil mødes med Ronaldo efter landsholdspausen, for at lignende episoder ikke gentager sig. Spilleren med det karakterisk syvtal på ryggen bliver ifølge La Gazzetta dello Sport ikke idømt en bøde af Juventus for hans reaktion på udskiftningen, men det forventes, at han udover mødet med Juventus-toppen også skal undskylde overfor sine holdkammerater.

Ronaldo skal i landsholdspausen forsøge at kvalificere sig til EM med det portugisiske landshold i kampe mod Litauen og Luxembourg.

Mere om kampen

Mere om holdene

Mere om Cristiano Ronaldo

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik