LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Christian Kern Hansen

Spansk medie: Messi og Griezmann snakker ikke sammen

Det spanske medie El chiringuito beretter om et anspændt forhold mellem de to verdensstjerner.
Lionel Messi og Griezmann skulle ifølge det spanske medie ikke have snakket sammen i træningerne efter det noget skuffende uafgjorte resultat med tjekkiske Slavia Prag. En kamp hvor alle havde spået FC Barcelona til at vinde, endte med at blive en særdeles fuser, hvor især offensiven langt hen af vejen haltede i 0-0-resultatet. Forbindelsen mellem Lionel Messi og Antoine Griezmann var somme tider ikke til at øje på, og efter, at det spanske medie offentligt har udtrykt, at de to verdensstjerner ikke skulle have udvekslet et eneste ord mellem hinanden under en træning, er netop denne nyhed medvirkende til at puste endnu mere til de allerede eksisterende gløder.

Lionel Messi har før været mistænkt for ikke at ville have haft den franske landsholdspiller til den catalanske hovedstad, da han hellere så Neymar tilbage i Catalonien. Valget faldt som bekendt på den mangeårige succesfulde Atletico Madrid-spiller, og indtil videre har de to prominente navne ikke formået for alvor at udnytte hinandens enorme kvaliteter.

Antoine Griezmann har før udtalt til det engelske medie The Sun, at den argentinske verdensstjerne var svær at komme ind på, men at han allerede havde nydt et par drinks med magikeren. Det spillemæssige forhold mellem de to offensivprofiler havde ikke sin mest optimale start, da Lionel Messi i starten af sæsonen sad ude med en skade. Messi og Griezmann har derfor ikke nået at spille et hav af kampe med hinanden, men mange fans forventer dog, at samarbejdet mellem de to spillere gerne hurtigt skulle fungere.

Antoine Griezmann har nået 14 kampe for den catalanske storklub, hvor han hidtil er noteret for fire mål og tre assist.



LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder